Kategorier
Filter

Concealer

2 Produkter i kategorien Concealer

En concealer anvender du til at dække ujævnheder, mørke rande under øjnene, røde plamager eller synlige blodkar. Vil du have det bedste resultat, skal du vælge en concealer, der ligger så tæt på din hudtone som muligt. Dette gælder dog ikke under øjnene, hvor vi anbefaler, at du vælger en variant, der er 1-2 toner lysere end din hudtone. Det giver en bedre dækning af de mørke rande og åbner samtidigt øjet op. En concealer er sammen med din foundation en uundværlig del af dit makeupsæt, da de i fællesskab er med til at give et både jævnt og friskt udseende.

Vis alt Vis mindre

Hvilken concealer skal jeg vælge?

Det vigtigste er, at du vælger en concealer i den helt rigtige nuance. Vil du dække røde plamager, pletter og bumser, bør du benytte en concealer, der ligger så tæt på din hudtone som muligt, mens du bør anvende en lidt lysere nuance under øjnene. Normalt påføres foundationen som det første, hvorefter man anvender sin concealer. Der er dog ikke noget, der er "forkert" i denne sammenhæng. Det vigtigste er, at du opnår et godt resultat. Hvis du vælger at anvende en concealer under din foundation, bør du påføre foundationen med stor omhu, så du ikke trækker concealeren væk fra huden. Hvis du benytter en concealer under øjnene, bør du undgå at anvende en foundation i dette område. Det bliver bare et ekstra lag makeup, og du risikerer, at foundationen lægge sig i de tynde linjer og blive klumpet. Det er vigtigt, at du fikserer med pudder.

 

Kan jeg anvende den samme concealer under øjnene som i resten af ansigtet?

Huden er ofte mørkere og mere blå under øjnene end i resten af ansigtet, og det er derfor sjældent, at du kan anvende den samme concealer. Normalt bør du benytte en concealer, der er 1-2 nuancer lysere under øjet. Du kan også vælge en concealer, der er baseret på komplementærfarverne, hvilket indebærer, at farvemodsætningerne neutraliserer hinanden. Vil du dække de blå områder under øjnene, kan du f.eks. benytte en laksefarvet concealer, mens den gule passer godt til røde udslæt. Der findes også grønne concealers, der formår at neutralisere de røde plamager på effektiv vis.

 

Er det nødvendigt med en concealer, hvis jeg benytter en foundation?

Du anvender en foundation til at udglatte ujævnheder og beskytte huden. Den kan med fordel anvendes i hele ansigtet. En concealer anvendes derimod som en punktbehandling i visse områder af ansigtet for at dække og skjule. Du kan selvfølgelig også benytte concealeren til at skjule pletter på kroppen, f.eks. i halsudskæringen eller på skulderen, hvis du skal bære en helt bestemt sommerkjole.

 

Hvad er forskellen på en concealer som stick, tube og med applikator?

Det handler ofte om smag, ligesom når du vælger makeup til dine læber. Concealeren hæfter dog bedre, hvis du vælger en mere fast konsistens, når du dækker pletter og bumser. En concealer som stick eller i en beholder tenderer mod at være lidt mere kompakt samt "tørrere" i det. Concealers i tube eller med en pensel/applikator skal gerne være lidt mere "flydende" i deres konsistens for at kunne fungere i emballager, og de er derfor ofte lidt tyndere og mere cremede. Når du anvender en concealer under øjnene, får du typisk det bedste resultat, hvis du anvender en mere cremet concealer. Ellers kan det se tørt og klumpet ud. Når du skal vælge din concealer, så køb gerne to forskellige nuancer. Det giver dig mulighed for at blande din egen farve, alt afhængigt af hvor i ansigtet du ønsker at anvende concealeren, men du kan også blande den rigtige farve, alt afhængigt af årstiden. Normalt er man lidt blegere om vinteren, mens man har en stærkere glød i sommermånederne. I NordicFeels webshop kan du både vælge din concealer som stick, tube, med pensel samt i en beholder fra mærker som Bare Minerals, NYX, YSL, Dior, Armani, Max Factor og Guerlain m.fl. Vi anbefaler, at du benytter en pensel til påføringen af din concealer. Du kan finde et bredt udvalg af applikatorer og pensler i vores webshop.